Arkitektfirma nær Sønderborg

Om Als-arkitekten

Den 1.maj 2019 startede jeg Als-arkitekten, en lille arkitekttegnestue på Als, nær Sønderborg.

Jeg har en bred viden og erfaring fra ansættelse på forskellige arkitekttegnestuer og det kommunale regi.  Jeg har erhvervet mig en meget bred viden og erfaring inden for de fleste bygge former, efter 30 år i branchen.

At starte min egen tegnestue og være selvstændig, har været en drøm i flere år og nu er en realitet. Min vision er, at give mine kunder en nærværende, personlig og professionel betjening/rådgivning, så byggedrømme realiseres.

Jeg er uddannet Bygningskonstruktør fra BTH (Byggeteknisk Højskole i Horsens) og beskæftiger mig med byggeopgaver såsom tilbygninger, ombygninger og nybyggerier af enhver art, både til den private bygherre, men også til bygherrer som har erhvervsbygninger der skal etableres eller om/tilbygges.

Byggeprojekterne kan spænde fra en-familie huse, sommerhuse, lade-bygninger, garager, kontorbyggerier, bilhuse, (ejer)lejligheder i etageejendomme, butiksbyggerier mv.

Hvorfor vælge en arkitekt?

Byggerier kan være forbundet med mange faldgruber, hvor det kræver at man har en god byggeteknisk indsigt og viden inden for byggelovgivningen. Hvis man ikke fra starten udfører tingene rigtigt, kan det komme til at koste dyrt.

Som arkitekt/bygningskonstruktør, har jeg et særligt øje for, om en tilbygning eller ombygning kommer til at passe harmonisk sammen med det eksisterende bygning udfra de ønsker bygherren har.

At komme med inspiration og forslag så tingene tager form og går op i en højere enhed.

Som arkitekt/bygningskonstruktør holder jeg mig ajour i forhold til gældende bygningsreglementer, bygge og brandlovgivningen, som er væsentligt i byggeprocessen.